Organisering

Er du skoleleder, færdselskontaktlærer, kommunal medarbejder – eller måske en lærer, der gerne vil bidrage til at førstehjælpsundervisning bliver en integreret del af undervisningen på jeres skole? Så kan du her finde ressourcer, der kan hjælpe jer med at skabe en organisering for førstehjælpsundervisningen på jeres skole.

Til højre finder du en guide, der kan hjælpe jer med organiseringen.

Om førstehjælpsundervisning i skolen

Det har siden 2005 været obligatorisk at undervise i livreddende førstehjælp i folkeskolen. Målene ligger i faget Færdselslære, der er et timeløst, obligatorisk fag. Ofte har skolerne en færdselskontaktlærer, der er tovholder på faget. Under Færdselslære ligger både kompetenceområderne Trafikal adfærd og Ulykkeshåndtering, hvor livreddende førstehjælp er placeret.

Du finder fælles mål for færdselslære her: Fælles Mål for Færdselslære.

En undersøgelse fra 2024 viser, at kun ca. halvdelen af skolerne i Danmark underviser i livreddende førstehjælp, selvom langt størstedelen af lærere og skoleledere mener, at førstehjælpsundervisningen hører til i grundskolen. Det er blandt andet pga. manglende opmærksomhed, organisering og kompetencer.

Læs hele rapporten her: Implementering af førstehjælpsundervisning i grundskolen.